Engelsk og AT 2017: Forbudte skove og hærskarer af påskeliljer

Ved første øjekast sagde mange af mine elever, at årets AT-emne om ”Menneskets forhold til naturen” vel nærmest udelukkende lagde op til noget naturvidenskabeligt, diskussioner om klimapolitik og deslige. Nah. Engelsk kan heldigvis meget mere end det, hvilket jeg vil forsøge at vise nedenfor gennem en række tværfaglige emner og litteraturforslag. Meget af det er fiktionsbaseret, fordi det bare tit er det sjoveste.

Synet på naturen, og kan naturen tæmmes? (Fortrinsvist engelsk og historie)

Store dele af menneskets historie har handlet om at tæmme naturen, få noget civilisation ind i den og fjerne det decideret livsfarlige. De fleste kender historien om Lille Rødhætte, som er i sikkerhed derhjemme, i bedstemors hus eller på den menneskeskabte sti gennem skoven. Går hun ud i den utæmmede natur, eller inviterer bedstemor den indenfor, er man død. Det er vel først med industrialiseringen, man rigtigt begynder at tro, at man kan kontrollere alt det vilde, hvilket til gengæld fører til en modreaktion under Romantikken. Den samme bevægelse ser vi til dels i dag, hvor alt er så kontrolleret, at nogle unge tager ud i vildmarken for at dø i en bus, for nu at citere en tidligere kollega om filmen Into the Wild. Lad os få nogle eksempler på banen.

·         Romantikken: I ”I Wandered Lonely as a Cloud” skildrer William Wordsworth sit inspirerende møde med en flok påskeliljer, som hans hjerte danser med, mens Samuel Taylor Coleridge i sit ”Frost at Midnight” forsikrer sit spædbarn om, at det skal opfostres i naturen, hvor fantasien kan få frit løb, ikke i den by, hvor han selv voksede op og nærmest intet smukt kunne se. Dette er uden tvivl et modsvar til industrialiseringens gradvise indtog i naturen. Det omvendte ser vi hos Jane Austen, f.eks. i Emma, hvor alting er fint, mens man holder sig inden for de kontrollerede forhold og velplejede haver. Bevæger man sig ud i det utæmmede, er der risiko for at blive overfaldet eller på anden vis blive udsat for noget, man ikke kan styre. Som en kollega pointerede, kan det med at forsøge at kontrollere naturen også blive for meget, f.eks. som det ses i Frankenstein.

·         Spøjst nok ser vi lidt det samme som hos Austen i Harry Potter-serien. Uden for Hogwarts’ rare omgivelser ligger The Forbidden Forest, som er hjemsøgt af varulve (hvis vi kan tro på Draco), Voldemort på jagt efter enhjørningeblod, glubske edderkopper og aggressive kentaurer. Gad vide hvad de egentligt gjorde ved Umbridge, der var så traumatiserende? Under alle omstændigheder er det mere end risikabelt at bevæge sig derind, og et af Voldemorts yndlingssteder er en dyster grotte ved havet. Den store blæksprutte i søen virker godt nok til at være ret flink, og med de rigtige besværgelser kan øde områder være gode gemmesteder i Deathly Hallows, men man kan aldrig helt stole på naturen.

·         For at blive i fantasy-universet spiller naturen flere roller samtidig hos Tolkien. Hobbitterne bliver nær opslugt af Old Man Willow, Mirkwood gør det næsten af med de ellers hårdføre dværge, og et stenskred er tæt på at slå Bilbo ihjel. På den anden side kommer den lalleglade naturånd Tom Bombadil i sine gule støvler og redder hobbitterne, mens Sarumans forsøg på at udslette skovene for at holde sine maskiner i gang fører til en kraftig og sejrrig modreaktion fra Treebeard og de andre enter. Tolkiens holdning til industrialiseringen står vist ganske klart her.

·         Naturfolk: Fra ”half devil and half child” over ”noble savages” til Avatar – den vestlige kulturs møde med folkeslag ”i pagt med naturen” har båret præg af noget omskiftelige holdninger. En sammenligning af indianernes forhold til naturen hos den bortførte puritaner Mary Rowlandson (udgivet 1682) med senere værker som Dances With Wolves ville være en rigtigt god mulighed for at inddrage historisk kontekst for at forstå budskaberne. Emnet kunne også behandles med religion i stedet for historie.

·         Intet AT-emne og engelsk uden The HungerHHunger Games! I District 12 er der sat et delvist funktionelt hegn op for at holde rovdyrene væk. Katniss Everdeen er dog sær, for hun føler sig bedst tilpas i den natur, som har tilbageerobret terræn fra den vigende civilisation. Lige præcis derfor er hun som den ultimative amerikanske survivalist bedst forberedt på at møde det, som The Capitol (der er totalt blottet for natur) sender efter hende i den stærkt manipulerede og kontrollerede version af naturen, hun møder i arenaerne.

·         Winter Is Coming. Tænk selv videre.

Kan det virkeligt passe? (Engelsk og biologi eller naturgeografi)

Granted, her er jeg på gyngende grund takket være en vis grad af faglig uvidenhed inden for det naturfaglige felt. Ikke desto mindre læste jeg en del SRP’er i historie og fysik/matematik/biotek/biologi, hvor den naturfaglige viden skulle bruges til at foretage en særdeles dyb kritisk analyse af de påstande, som blev fremsat i historiske kilder. Det samspil kunne jeg godt lide, så måske kunne vi gøre det samme i engelsk?

·         Everest-katastrofen i 1996: 10.-11. maj døde otte mennesker i et forsøg på at nå toppen af Mount Everest og tilbage igen. Dette fik stor mediebevågenhed, da disse fortrinsvist kom fra vestlige lande. Flere af de overlevende udgav bøger om deres oplevelser, og der blev både baseret dramadokumentarer, en opera(!) og en spillefilm fra 2015 på begivenhederne. Her er der rig mulighed for at koble sproglige/retoriske og visuelle virkemidler med et kig på, hvorvidt fremstillingerne er realistiske.

·         Katastrofer: Dette var et AT-emne i sig selv for en del år siden og kan sagtens bruges igen her. Hurricane Katrina, tsunamien i Sydøstasien og alle de andre har ført til såvel politiske diskussioner som dramatiserede versioner. I den mere opdigtede afdeling er det værd at undersøge, om film som The Day After Tomorrow, 2012 og The Road er en plausibel gengivelse af, hvad mennesket kan blive udsat for, når naturen ikke længere kan kontrolleres.

Energi eller natur? (Engelsk og samfundsfag)

Hvorvidt den amerikanske natur skal fredes så meget som muligt (som det vist først blev fremlagt af Theodore Roosevelt) eller udnyttes har været en evig diskussion. I 2016 svømmede de sociale medier over med protester mod Dakota Access Pipeline, som bl.a. gik lige forbi et indianerreservat. En af præsident Trumps første ordrer var at vende tilbage til arbejdet, som han måske/måske ikke har en personlig økonomisk interesse i. Da ansatte i det amerikanske Environmental Protection Agency nærmest samtidig fik forbud mod at udtale sig på sociale medier, ikke længere måtte give stipendier til forskning og heller ikke måtte udgive rapporter, som ikke først var godkendt fra politisk side, førte det til alternative twitter-profiler, påstande om brud på den forfatningssikrede ytringsfrihed og meget andet. Dette er absolut et af de igangværende konfliktpunkter.

Helt uden for engelsk: Hvor vigtig er turismen? Island ser for tiden et voldsomt udbrud (pun intended) i antallet af turister, som alle vil se den uspolerede natur, så længe den har toilet- og madfaciliteter i nærheden.

Mere har jeg ikke tid til at skrive nu, desværre. Forslag til yderligere emner er mere end velkomne.