fredag den 2. december 2016

How to Analyse the Fantasy Genre




The first part of this text is somewhat inspired by the Worlds of Fantasy book and further augmented by me based on experience and numerous analyses. Now, the typical traits posted here are just that – typical. In other words, these are guidelines, not infallible rules. It must be noted that scholars do not agree completely on the ideas of high and low fantasy. Some define stories based on how different or magical the fantasy world is – completely different from ours = high fantasy, if it takes place in our world = low fantasy. My definition, however, has far more to do with the style, characters, and appeal of the tales based on the idea of highbrow and lowbrow literature, and moral and less-than-moral messages. See below for a more in-depth comparison.
Note: It is somewhat debatable whether fantasy can accurately be described as a genre or is more of a mode, as Dr John Lennard so eloquently puts it. If all it takes for something to be labelled as fantasy is a fantastical or magical element and a quest, we would have to place The Book of Revelation, Paradise Lost, The Pilgrim's ProgressGulliver's Travels, and various other works under the same umbrella. Do they have enough in common to form a genre? If the plot of Pride and Prejudice is very unrealistic, does it qualify as fantasy? Since this text is aimed at students at a high school level, I shall just leave the question here. I just wanted to make you think about the words and terms we use.

General traits of the fantasy genre
A fantasy tale takes place in a world different from ours, yet somehow familiar – what I like to call either strangely recognizable or recognizably strange. This world or universe may be directly parallel to ours and accessible through a portal to fully mark the place at which our society ends and the other one begins.
Often, the setting will be quasi-Medieval because we (in our hypercomplex Postmodern world) see this historical era as the one most different from ours. A snide, European remark: This is especially true for the savage Americans, who do not have castles. As Italian author Umberto Eco once stated, the Middle Ages are so fascinating to us because they represent the ‘childhood’ of our society, and any psychologist worth her salt will tell you that this is where most of your personality was shaped. This strange world usually includes something supernatural and magic. There is always a quest, a mission to be undertaken in order to reach a goal.

The characters
The protagonist: The main character who undertakes the quest and through whose eyes we see most of the story, even if he/she is not the narrator per se. This character will often be young – perhaps even a child – innocent or otherwise unfamiliar with the ways of the enormous, scary world. Sometimes, the protagonist will be marked as “The Chosen One” in some way. Finally, the protagonist is often from a background that makes him/her a bit of an underdog. What is the effect of these elements, you may ask?
The companions: Helpers and sometimes friends of the main character. They do what the protagonist cannot and give us a better understanding of him/her through contrasts. Also, they teach the reader the value of co-operation. Companions may include:
·         The mentor: A wise older man (possibly a wizard) who will teach the young or innocent protagonist about the world, unravel the plot and give them the tools to survive. The mentor has a certain tendency to die midway through the story – why? Well, since most fantasy tales are really about growing up, they painfully remind us that one day we must be able to get by without our parents, teachers, and other figures of authority.
·         The loyal friend: If the point of the tale is to teach you something about sacrifice and working together, the protagonist needs one of these. Like all good friends, this one is ready to risk his/her life for you and may also have healing powers.
·         The fighter or the champion: The protagonist may – due to innocence or something like that – not be much of a warrior, but this one is. Often a bit of an anti-hero and quite different from the protagonist, but they gradually grow to respect towards.
·         The scholar: Even with a mentor, you could always use more brains. If/when the mentor dies, he/she will take over a large part of that role.
·         The bumbling fool: All stories need comic relief and this one provides it. He may cause trouble, yet never through wicked intention and will eventually prove to be valuable.

Other characters
·         The damsel in distress: A princess is locked away and needs the protagonist to save her due to her own helplessness. Feminists loathe this character.
·         The antagonist: The enemy or villain of the tale and – obviously – the direct opposite of the protagonist.

A strangely recognizable setting
No matter how much we wish to, we are probably not going to be able to do magic or properly wield a broadsword against hordes of Orcs. Nevertheless, identification is an essential aspect of the fantasy genre, and even if you will never have to throw a ring into a volcano or duel a minotaur, we have probably all faced an incredibly difficult task. Although our childhoods were probably better than Harry Potter’s, we can still relate to his problems at school, and most people have been on a date almost as awkward as his with Cho Chang in Order of the Phoenix. The supernatural elements create an immediate attraction and excitement for us, but our ability to relate is often the element that makes us return to our beloved stories.

Different subgenres

High-style fantasy:
    • ·         The quest will be connected to an enormous struggle between good and evil.
    • ·         Quite a few characters will be selfless and pure.
    • ·         Although there will be battle scenes, they do not dive too much into the blood and gore.
    • ·         Stylistically speaking, the language does not include (much) swearing and cursing.
    • ·         No graphic sex. Kissing is enough to show you that two people love each other.


Low-style fantasy:
    • The quest will be a lot simpler as the goal is to win gold, destroy a rival kingdom or get the princess because she is, like, totally hot. Excuse my sarcasm.
    • Characters will probably include muscular heroes hacking and slashing their way through hordes of their enemies. The chainmail bikini is a perfectly acceptable garment for women, by the way.
    • Battle scenes will be “realistic,” as in blood and guts by the bucket.
    •  Language is often harsh and vulgar, with plenty of sexual innuendo.
    •  Sex scenes (and possibly rape) are not frowned upon. 

Northrop Frye's five fantasy modes from Anatomy of Criticism:

  • The mythic, in which the protagonist is superior to other people and to the environment.
  • The romance, in which the protagonist is somewhat superior to other people and the environment.
  • The high mimetic, in which the protagonist is somewhat superior to other people but not to the environment.
  • The low mimetic, in which the protagonist is superior to none, but "one of us."
  • The ironic, in which the protagonist is inferior to us.

The Medusa Effect

In all honesty, I would love to be able to take credit for this theory, which - in my view - manages to encapsulate the aspects of fantasy that captivate us. However, I owe all of it to the inimitable Dr John Lennard, who taught me at the Cambridge Summer Programme in 2017 and introduced me to this term. Should you stumble upon some of his writing or - even better - have the chance to follow one of his courses, please do so.
I take it that you know the creature called Medusa from Greek mythology? In order to slay her, Perseus brought a mirror shield; by looking at the monster's reflection instead of directly at her, Perseus could move close enough to cut off her head. In the same way, fantasy allows us to talk indirectly about topics that would otherwise be off limits, so to speak. The magical/fantastical/supernatural elements have a disarming quality (much like humour and satire) that provides us with just a little more freedom to maneuver. This is not to say that all fantasy should be studied as biography or allegory at all, but shadows of real life creep into the works - even more so than in regular fiction. A few examples:

Lewis Carroll (Charles Dodgson) came from a strict family led by an incredibly stern and dominant father. Apart from the famous author, not one of this man's children achieved independence from their father, who would regularly fly into a rage and threaten them with Purgatory, Hell, and various punishments for questioning or contradicting him. Carroll/Dodgson never truly gathered the courage to criticize or stand up to his father directly; however, it seems that one of the characters in Alice's Adventures in Wonderland was based on this temperamental, dominant, and slightly ridiculous man. Which one?
In other words, Carroll/Dodgson used the Medusa Effect to say the things that he could not do in real life, while also letting the logical scholar that he was grapple with the ideas of strange creatures and multiple truths at a time when the idea of Evolution turned everything upside down.

The Gormenghast trilogy by Mervyn Peake is far from the most famous example of fantasy literature, but should be of particular interest to those with a knack for linguistic style and class differences. A parallel realm of traditions for the sake of traditions, clear obligations and boundaries between the haves and the have-nots, and the obscure hierarchy between layers and layers of servants mirrors real-life Britain of the early 20th century (think Downton Abbey with a darker edge). Yet, when the Gormenghast books were written in the 1940's and 1950's, criticizing traditional, British society was more than frowned upon, especially at an insecure time with the Empire falling apart and shortages at home not disappearing, despite the end of the Second World War. The Medusa Effect thus allowed Peake to point out the folly of rituals and the unfairness of society that he saw.

I am still puzzled every time I meet a student with no knowledge of the Harry Potter series. Few pieces of fiction can claim to rival the success of the tale of the young wizard over the past two decades. Although still widely dismissed by so-called serious literary scholars, the HP Universe offers an application of the Medusa Effect that is often overlooked.
It is no secret that J.K. Rowling struggled with severe depression at a time when talking about doing so was even less accepted than it is today. Since she could not address this directly, Rowling invented a creature whose power was to cause symptoms very similar to depression - which one?
However, the main theme of the series is somewhat hidden behind another use of the Medusa Effect. Born in 1965, Rowling grew up in a Britain that was turning more and more multicultural and faced racism and anti-racism simultaneously. Since it would be too obvious to simply write a story about how "racism is bad," it seems that Rowling cleverly hid the powerful anti-racist message of the HP series behind the entrancing aspects of fantasy. Where in the series do we see that co-operation is far superior to the idea that some are worth more than others simply because of their genetics and ethnic or racial background?

Of course, the modern success of fantasy owes almost everything to the genius of J.R.R. Tolkien, who enjoyed inventing languages so much that he created a rather expansive background story for them, complete with different countries, rulers, and historical events. Tolkien vehemently denied that The Lord of the Rings should be read as an allegory of either the First or the Second World War, with the Ring playing the part of the atomic bomb; this seems to have steered many interpretations away from anything remotely resembling the Medusa Effect. Yet, as stated earlier the point of the Medusa Effect is not to talk of allegory as such, but about the elements of our world that we cannot escape. For Tolkien, it seems to have been the First World War, during which he served as a signals officer in the carnage of the Battle of the Somme, losing two of his three best friends in the process.
We have no proof that Tolkien ever told anyone - not even his wife - of the horrors he witnessed in the trenches, and perhaps that is the reason why the Great War's shadows are present so many places in his works. For instance: An enduring image of the Western Front is the muddy, waterlogged, ruined fields of No-Man's Land between the trenches, corpses left behind just below the surface of the water-filled craters. Does this ghastly image remind you of any chilling scenes in The Lord of the Rings?
Even in The Hobbit, which was supposed to be a children's book, Tolkien could not avoid referring to modern warfare in his description of the Goblins, adding a touch of sarcasm: 

It is not unlikely that they invented some of the machines that have since troubled the world, especially the ingenious devices for killing large numbers of people at once, for wheels and engines and explosions always delighted them, and also not working with their own hands more than they could help; but in those days and those wild parts they had not advanced (as it is called) so far.” (Tolkien, J.R.R.: The Hobbit. Harper Collins. 1937. Pp. 73-74.)

Try searching for weapons associated with the First World War and see whether they match the descriptions here.
Should we still be in doubt whether Tolkien was conscious about his references to the First World War, please look at this description from one of the first drafts of "The Fall of Gondolin," written in approx. 1917 and possibly his first writing about the universe that would enjoy so much success.


“But a third variety, the iron dragons, carry Orcs within and move on ‘iron so cunningly linked that they might flow…around and above all obstacles before them’; they break down the city gates ‘by reason of the exceeding heaviness of their bodies’ and, under bombardment, ‘their hollow bellies clanged…yet it availed not for they might not be broken, and the fires rolled off them’.” (Garth, John: Tolkien and the Great War. The Threshold of Middle-earth. Harper Collins. 2003. P. 220.)

Do these "iron dragons" remind you of anything monstrous invented during the First World War? For Tolkien, it does seem that writing became his way of dealing with his experiences in the trenches, and Frodo's nightmares and survivor's guilt after returning to the Shire may be a reflection of the way Tolkien felt after being sent home from the trenches, suffering from a sickness that psychosomatically flared up again whenever a return to the front was mentioned.


Now, if only I could find a term for the opposite taking place, i.e., letting something very real seep into the fantasy and sci-fi realms... Here, I am specifically thinking of the highly obvious visual Nazi references in, say, The Lion King or The Hunger Games. We are still looking at something "strangely recognizable," but in some ways disguising the more unfamiliar elements behind something very real is, after all, quite the opposite of the Medusa Effect, no? Keep contemplating and reflecting out there.

søndag den 2. oktober 2016

Turn to page 394 - en anmeldelse af Harry Potter and the Cursed Child


Harry Potter and the Cursed Child har noget til såvel nørder (undertegnede) som det generelle publikum,
men fik desværre ikke mig helt op i skyerne


Nyheden om, at der ville komme et teaterstykke ved navn Harry Potter and the Cursed Child fik ikke overraskende enorm opmærksomhed fra alle os, som blot sidder og venter på brevet fra Hogwarts. Mange var begejstrede over muligheden for at vende tilbage til universet, om end bekymrede røster spurgte, om manuskriptet kunne leve op til romanernes standard, eller om der ligefrem var tale om et forsøg på at vride lidt flere penge ud af en af verdens største fangrupper. Personligt kan jeg ikke fordrage epilogen i Deathly Hallows, skønt jeg sætter pris på, at Harry Potter-serien i det mindste fik lov at slutte lykkeligt i modsætning til tidens tendenser i The Hunger Games, Divergent, Game of Thrones og de andre hits. Ikke at der er det fjerneste galt i disse, men en afsmitning derfra i form af en Red Wedding-seance om bord på Hogwarts-Ekspressen eller lignende var noget, jeg – for nu at sætte det på spidsen – var bange for og ville anse for at være et brud med seriens overordnede tema. Manuskriptet udkom jo, uanset min skepsis, og reaktionerne blandt nettets Potterheads har været meget delte. Mens nogle har udnævnt The Cursed Child til at være glorificeret fan fiction, har andre jublet over fortællingen og muligheden for at møde persongalleriet igen. Hvad jeg tænker, kan du læse nedenfor over et glad krus butterbeer.


Plottet kører lige på og hårdt fra den allerede omtalte epilog, hvor Albus Severus Potter skal begynde på Hogwarts. Initialerne peger i Rowlings stil med navne allerede i en bestemt retning, og Albus må kæmpe både med sig selv og andres forventninger, mens han prøver på at leve op til sin far og redde verden. Meget mere vil jeg ikke afsløre her, blot at tidsrejser spiller en væsentlig rolle – ikke det mest originale, og plottet virker til tider ret tyndt, men vi får sat en fortælling med drama og konflikter i gang. Rowlings sans for plot twists er stadig til stede, og undervejs fik jeg både smilet og sendt hjertet op i halsen. En del læsere har udtryk frustration over, at læseoplevelsen ikke føles helt rigtig, da vi jo kun får replikker og sceneinstrukser, mens hovedpersonens tanker, beskrivelser af omgivelserne og alt det andet, som skabte stemningen, ikke er til stede; måske er det fordi, jeg er vant til Shakespeare og Marlowe (og i øvrigt har en særdeles livlig fantasi), men jeg havde ingen problemer med at forestille mig scenerne.


Bortset fra stemningen er noget af det, flest læsere elsker ved universet, de forskellige personer. En årsag til, at jeg ikke bryder mig om den gamle epilog, er, at figurerne for mig bør blive ved med at være rebelske teenagere til evig tid og ikke stå med midtvejskrise, slikforbud og omlagte lån. Voksne Harry Potter fungerer dog godt og nok også bedre, end jeg havde troet. Han har stadig sin usikkerhed og den vrede, som filmene ofte prøvede på at nedtone. Modet er heller ikke væk, og derfor fremstår han stadig som den uperfekte helt, som er så nem at identificere sig med. Hermione, som selvfølgelig altid har været den voksne i trioen, er endnu mere genkendelig og har som altid både vid og bid – og måske en smule mere selvtillid. Sammen med Dracos søn Scorpius Malfoy har hun nok fået stykkets bedste replikker, og netop de to personer tager kegler i mange scener.
Til gengæld var jeg virkeligt skuffet over Ron. I den oprindelige serie funderede såvel læseren som den yngste Weasley-dreng selv til tider over, hvad hans funktion egentligt er, ind til han endeligt fandt sig selv mod slutningen. Her er Ron dog reduceret totalt til comic relief og vælter irriterende rundt, hvilket virker som et enormt skridt tilbage for figuren. Scenen på Hogwarts, hvor de gamle favoritter er blevet tilkaldt af Headmistress McGonagall (yay!), fordi deres børn til ingens overraskelse er kommet i problemer, bliver decideret tåkrummende, da Ron kommer flyvende ud af kaminen med sovs på skjorten, fordi han havde rundet køkkenet undervejs, selv om situationen er alvorlig. Helt ærligt. Eller som min yndige hustru (og fellow Ravenclaw) sagde, så ville Ron nok være the token black guy, hvis dette var en dårlig Hollywood-film. Fo’ shizzle. Rollen som Harrys kampfælle overtages af en anden, og uden at ville afsløre hvem, føles det som et forsøg på at opfylde en fantasi fra diverse fans og er nok et af de elementer, som har draget sammenligninger med fan fiction. At mørke troldmænd bruger Voldemorts navn i flæng og at Hermione ikke kan genkende brugen af Polyjuice Potion skurrer også i ørerne, men som helhed virker The Cursed Child som noget, der passer ganske fint ind i det kendte univers.

Den samlede dom er således, at min store frygt for, at The Cursed Child ville ødelægge universet, ikke gik i opfyldelse. På den anden side sad jeg ikke tilbage med en følelse af, at manuskriptet for alvor bidrog med noget, og derfor kan jeg ikke tildele mere end tre og en halv chokoladefrøer ud af seks mulige. Til min store overraskelse fik jeg dog lyst til at se stykket i London, da Dementorer blandt publikum, troldmandsdueller på scenen og hele oplevelsen af at sidde blandt ligesindede uden tvivl vil gå lige i følelserne. Der er ikke andet at gøre end at krydse fingre for, at man en dag er blandt the Friday Forty og aldrig kommer i slåskamp med heksen med salgsvognen på Hogwarts-Ekspressen…

For de fantasyglade: Se også analyseguiden til genren her: http://denakademiskeproletar.blogspot.dk/2016/12/how-to-analyse-fantasy-genre.html 

mandag den 19. september 2016

Norwegians VISA-kort - en anmeldelse

På det seneste er min facebookvæg blevet invaderet af reklamer for Norwegians VISA-kort, og når jeg kigger i kommentarerne nedenunder, er der meget forvirring om det hele blandt danskerne. Er det en god idé? Er det fup og svindel? Er det endnu et dyrt forbrugslån, der lokker? Hvad er de der CashPoints, man kan optjene ved at bruge kortet? Det korte af det lange er ud fra mit synspunkt, at VISA-kortet her er en rigtigt god idé, så længe man er påpasselig og i øvrigt har lyst til at flyve med Norwegian. Her er en gennemgang af mine oplevelser med kortet. For en god ordens skyld tilføjer jeg, at jeg ikke bliver betalt af Norwegian for at skrive dette, lige som ingen har bedt mig om det; faktisk er jeg større tilhænger af EuroBonus. Derfor håber jeg blot, at du har lyst til at læse dette, blive klogere og rejse mere.

Hvad er CashPoints?

CashPoints er Norwegians utroligt simple bonussystem. Hvor det med EuroBonus, Avios og de andre bonusprogrammer kan være svært at se, hvad ens optjente point egentligt er værd, gør CashPoints det enkelt: Et point er én norsk krone eller ca. 80 danske øre værd. I modsætning til en del andre bonusprogrammer skal man heller ikke have et vist antal point, før man kan købe flyrejser for dem. Har du således optjent f.eks. 338 CashPoints, kan du trække dem fra billetprisen på en flyvning og betale resten med almindelige penge, om man så må sige. Utroligt enkelt og gennemskueligt.
Bemærk desuden, at du også kan optjene CashPoints gennem Norwegians samarbejde med hotelportalen Rocketmiles. Her er der en bonus på 300 point ved første booking og desuden 100-1000 yderligere point pr. nat. Disse bliver dog først sat ind på din konto, når du er checket ud. Læs mere her: https://en.norwegianreward.com/member-benefits/hotels/rocketmiles/earn-cashpoints-on-hotels

Sådan fungerer kortet og betalingen

Jeg har gennem nogen tid haft en brugerprofil hos Norwegian uden at have fløjet med dem, eftersom jeg havde vundet et gavekort på 500 CashPoints hos dem, og de billige billetter var også noget, jeg havde skævet til. Udsigten til at optjene endnu flere point gennem hverdagens indkøb gjorde det ret åbenlyst, at jeg måtte bestille kortet, hvilket gik let og smertefrit. Desuden blev jeg lovet 250 ekstra CashPoints i bonus første gang, jeg betalte med kortet, og det gik også uden problemer. Det er ikke helt tydeligt, hvorvidt disse ekstra point stadig findes, så tag det som en god overraskelse, hvis de gør – og køb noget på kortet inden en flybillet, så du kan trække de 250 fra, hvis de nu dukker op.
Kortet fungerer selvfølgelig overordnet som alle andre, endda med selvvalgt pinkode, og allerede efter første køb kom der ekstra CashPoints ind på min konto, som opdateres løbende, efterhånden som jeg køber noget. Optjeningen er 1 CashPoint for hver 100 (danske) kroner, man bruger, mens pointoptjeningen er højere, når man benytter kortet til at købe billetter på Norwegians hjemmeside. Her bliver det til 5% på de billige LowFare og 20% på Flex. Bruger du således 2000 kr. på almindelige køb om måneden på kortet, vil du i løbet af et år have optjent 240 CashPoints, hvilket i hvert fald kan dække en shoppingkuffert på turen til og fra London.
De fleste danskere er selvfølgelig mest vant til Dankortet, som er et debitkort, mens Norwegian VISA er et kreditkort. Dette betyder, at man ikke skal betale med det samme, men først senere, lige som et MasterCard eller Forbrugsforeningen. For dette kort skæres der ca. midt i måneden: Dette betyder f.eks., at køb foretaget mellem 16. januar og 15. februar skal betales 1. marts. Betalingen foregår via et girokort, som kommer pr. mail, og betaler man ikke til d. 1., løber der ret store renter på. I det mindste advarede Norwegian i mit velkomstbrev – til deres ros - mod at bruge kortet som lån, da renterne der er for høje. Til gengæld er det kritisabelt, at betalingen ikke kan tilmeldes Betalingsservice, så hver måned skal man huske at sætte girokortet til betaling for at undgå renter. Snedigt, snedigt. Til sammenligning meldes SAS’ Eurobonus MasterCard noget nær automatisk til Betalingsservice.

 

Gebyrfrit – og så alligevel ikke

I modsætning til MasterCard fra konkurrenten SAS’ EuroBonusprogram koster det ikke noget at have Norwegians VISA-kort. Desuden reklamerer Norwegian Bank med, at det er gebyrfrit at bruge kortet til både indkøb og kontanthævninger, hvilket da også passer – i hvert fald ud fra én synsvinkel. Det er korrekt, at Norwegian-banken selv ikke tager gebyr, men det kan du ofte godt regne med, at både bankernes hæveautomater og de fysiske danske butikker gør. Dette gebyr (som du også finder på MasterCards mv.) udregnes i procent og vil ofte være større end det, du optjener i bonus, og så er der ikke meget sjov ved det længere. Kører du over grænsen for at handle, kan gebyret godt komme helt op på over 3%. Mere glædeligt var det, da jeg hævede i en udenlandsk bank og ikke blev ramt af gebyr for det, og heldigvis findes gebyrer på almindelige køb sjældent i udlandet og ved handel på nettet, så der får man virkeligt noget ud af at bruge det. Hvorvidt man kan styre pengeforbruget på ferie, når man ved, at man er i gang til at spare op til næste ferie med CashPoints, er en helt anden side af sagen.
Som en lille bonusinformation kan det nævnes, at det koster et gebyr at bestille billetter hos Norwegian, medmindre man bruger et debitkort eller – til ingens overraskelse – deres eget VISA. Der kan det godt være ærgerligt at sidde med sit MasterCard Gold fra banken, som byder på en rejseforsikring. Heldigvis er der faktisk rejseforsikring med, når man bruger VISA-kortet, og som tidligere nævnt er pointoptjeningen også højere.

Den indbyggede rejseforsikring

Uden at være den store forsikringsekspert, ser Norwegians rejseforsikring ret fornuftig ud. Den kan træde i kraft, når en rejse er betalt med kortet, og dækningen er ubegrænset på sygdom og hjemtransport. Alt andet (afbestilling, stjålet bagage, tandskade, mv.) er med loft over beløbet, og der er en selvrisiko på 500 kr. Du skal dog være opmærksom på, at store dele ikke gælder for folk over 70 år, at kun én medrejsende, som ikke er et nært familiemedlem, kan være dækket, og at du muligvis selv skal lægge ud og derefter få pengene refunderet fra forsikringen. Det sidste er lidt uigennemskueligt, men afgøres oftest i den enkelte sag. Jeg har endnu ikke været ude for at skulle bruge forsikringen, så du kan selv læse mere her: https://www.banknorwegian.dk/Documents/DK/CreditCard/Travel_insurance_terms.pdf


Min afsluttende dom er, at Norwegian VISA er et kort, som absolut er værd at have. Billigere flybilletter vil alle vi rejselystne gerne have, forsikringen er et plus, hvis man ikke har sådan en i forvejen, og nogle gange er det rart først at skulle betale, når næste løn er gået ind på kontoen. Selvfølgelig skal man huske at få betalt girokortet til tiden og på ingen måde bruge kortet til at låne noget ekstra, for så længe man kan finde ud af dette, er kortet en gevinst. Bestil kortet her: https://www.banknorwegian.dk/Kreditkort og få det med det samme koblet på din BroBizz, dit HBO Nordic-abonnement, dine tankninger hos Uno-X og alle de andre steder, det er gebyrfrit. God jagt og gode rejser derude.

Se også min guide til det konkurrerende program SAS Eurobonus: http://denakademiskeproletar.blogspot.dk/2016/07/begynderguide-til-sas-eurobonus-mest.html 

mandag den 1. august 2016

NFL-mad til danske fans





Hvis du læser dette, har du lyst til at lave solid mad fra bunden og måske give vennerne en omgang NFL-mad, som vil give dem lyst til at gå hjem og brænde deres frosne pizzaburgere. For dig er Super Bowl-snacks mere end Doritos og optøede vinger og amerikansk mad langt mere end sørgelige McDonald’s og Burger King, så derfor drikker du selvfølgelig heller ikke en PBR eller Budweiser til dette. Skaf dig noget Sam Adams, Sierra Nevada eller hvad som helst fra Rogue og gør dig klar til nogle forrygende footballaftener.




Crispy Chicken Tenders

Som en af mine venner engang fik at vide langt væk i Sydstaterne: If it ain’t fried, it ain’t food. Til en NFL-kamp i New Orleans fik vi serveret friturestegte kyllingefileter og kæmperejer sammen med sprøde kartoffelriste - se ovenfor. Det her er en fænomenal snack til sport på alle tider af døgnet og slår de ynkelige efterligninger, du finder på frost i Lidl og føtex.
Sådan gør du: Rå kyllingeinderfilet vendes i mel, sammenpisket æg og knuste cornflakes - i den rækkefølge, og sørg for at alt er dækket med de knuste cornflakes. Giv dem salt og peber og læg dem et kvarter i ovnen på 175 grader (varmluft). Slut af med at vende dem i frituren eller lignende varm olie i 30-45 sekunder og læg dem på et stykke køkkenrulle. Dyp dem i følgende dressing: Fire dele mayo, en del ketchup, citronsaft og cayennepeber. Den blanding er også rigtigt god til burgere og fries.

Verdens bedste burgerbøffer? (4 stk.)

Fastfoodkæder praler af, at deres bøffer er 100% oksekød. Kendere ved, at den perfekte bøf er et mix for at få den til at hænge sammen og give den optimale smag. Skulle du mangle inspiration til, hvad du ellers skal putte i burgeren, kan du kigge på menuen fra Yo Mama’s her: http://www.yo-mamas.com/menu.html - be warned: Peanutbutter  i stedet for en skive ost bliver faktisk ret klamt efter to-tre bidder.
Du skal bruge: 500 g hakket oksekød (8-12% fedt eller lignende), 50 g knuste TUC Paprika/Bacon-kiks eller krydrede chips (f.eks. salt and vinegar), et sammenpisket æg, en håndfuld revet cheddar, salt og peber.
Sådan gør du: Ælt ingredienserne godt sammen i en skål, form bøfferne og sæt dem i køleskab en time på en filmovertrukket tallerken – så er der ingen risiko for, de falder fra hinanden på panden, hvor de skal have 3-4 minutter på hver side. I øvrigt er det stærkt undervurderet at stege bøfferne i et fad i ovnen i ca. 20 minutter. Det giver selvfølgelig ikke den samme mandige røg i hele køkkenet, men det bliver meget mere saftigt.


Heeey Sloppy Joes! (4 stk.)

Efter at have hørt om Sloppy Joes en masse gang i The Simpsons og andre amerikanske serier var jeg på ingen måde sikker på, hvad det egentligt var. Det har jeg fundet ud af nu, og det er en simpel, snasket og potentielt vældigt lækker ret. Brug den som variation til burgere, sæt dit eget præg på fyldet (versionen her er helt basal) og server dem i skåle for en sikkerheds skyld.
Du skal bruge: 500 g hakket oksekød (jo højere fedtindhold, jo mere snasket), 4 burgerboller, et lille løg (f.eks. skalotteløg), 2 hakkede peberfrugter, 2 spsk Worcestershire-sauce, 1 spsk ketchup, green jalapeño relish, 100 g revet cheddar, 100-200 g coleslaw, kryddermayodressingen fra opskriften på crispy chicken tenders, salt og peber.
Sådan gør du: Brun oksekød (husk salt og peber) i en gryde, skru varmen ned under medium og tilsæt løg og peberfrugter. Lad det tage smag af hinanden i ca. 10 minutter og tilsæt Worcestershire-sauce og ketchup, mens du luner burgerbollerne. Når de er klar, skal du til at samle dine Sloppy Joes sådan her: Flæk burgerbollerne, læg bunden af burgerbollen i en skål, smør den med jalapeño relish, læg en ordentlig skefuld kød ovenpå efterfulgt af en lille håndfuld revet cheddar, byg et lag coleslaw ovenpå og smør toppen af burgerbollen med kryddermayo, inden den sættes på toppen af resten for at prøve at holde det hele nede. Det er ingen skam at spise Sloppy Joes med ske, bør det tilføjes.


Turf Toe Jambalaya (en baljefuld)

Jambalaya er en slags sydstatsbiksemad, som tilberedes i én gryde. De første nybyggere i Louisiana samledes efter sigende om aftenen og smed alt, de havde fanget i løbet af dagen, i fællesgryden. Derfor er der utroligt store variationer i, hvad en jambalaya består af. Især tomater deler vandene, og jeg er ikke fan af dem her. De eneste faste regler er, at der skal være The Holy Trinity (løg, peberfrugt og bladselleri) og ris, resten bestemmer man selv. Nogle laver surf and turf med rejer og kylling, men da jeg ikke er så glad for havet, er denne kun turf og opkaldt efter den frygtede footballskade turf toe. I globaliseringens navn begynder vi med bacon og løg for at give det et dansk islæt. En lille advarsel: Hvis du laver jambalaya for første gang, bør du holde dig til kyllingebryst. Lår gør det mere mørkt og intenst, men er noget roderi.
Det skal du bruge: To-tre kyllingeoverlår med rygben eller kyllingebrystfileter skåret i mindre stykker (hvis du bruger inderfilet, skal der nok være seks-ni), 200 g chorizo (flå skindet af og skær pølsen i skiver), 200 g bacon i tern, tre peberfrugter, to løg, fire-seks stængler bladselleri, et skud steaksauce (gerne Jack Daniel’s), fire dl ris, salt, peber, cayennepeber, røget paprika og en bouillonterning.
Sådan gør du: Hæld et godt skvæt olie i en stor gryde og skru højt op for varmen. Brun bacon og løg ca. 5 minutter og sæt varmen ned på medium. Tilsæt kylling, chorizo og steaksauce og brun det i yderligere fem minutter. Tilsæt peberfrugt og bladselleri, krydr igennem med salt, peber, paprika og cayennepeber og varm det hele op under jævnlig omrøring i ti minutter. Hæld nok vand i til at alt er dækket, tilføj en bouillonterning og en ekstra gang krydderi. Skru varmen ned på lavt blus, læg låg på og lad det hele snurre i to timer, til kyllingen er faldet helt fra hinanden; hvis du har brugt kyllingelår, skal du få skind og ben op nu. Rør rundt fra tid til anden. Tilsæt ris, giv det yderligere 20 minutter og server, når konsistensen er grødagtig.



Gumbo (en baljefuld)

Gumbo minder på mange måder om jambalaya, men er tættere på at være en tyk suppe end en grød. Smagen er mørkere og mere intens, bl.a. grundet den roux, man bruger som jævning. Allerbedst bliver det, hvis du kan finde noget gumbo filé powder, men det skal nok bestilles hjem over nettet.
Det skal du bruge: Tre kyllingebrystfileter skåret i mindre stykker eller seks-ni inderfileter, 200 g chorizo (flå skindet af og skær pølsen i skiver), 200 g bacon i tern, tre peberfrugter, to løg, fire-seks stængler bladselleri, hvedemel, salt, peber, cayennepeber, røget paprika, en bouillonterning og gumbo filé powder.
Sådan gør du: Brun bacontern, chorizo og kyllingestykker (og evt. lidt olie) i en stor gryde. Tag kødet op og hæld det smeltede fedt i en kasserolle på lavt blus sammen med to store spsk. hvedemel for at lave roux. Pisk løs (det brænder lynhurtigt på, hvis du stopper) ind til kasserollens indhold har ca. samme farve som en jazzmusiker på Bourbon Street og tag det så af blusset. Sauter løg, peberfrugt og bladselleri i den store gryde i ca. ti minutter, tilføj evt. roux her, og hæld det brunede kød i igen. Få krydret igennem med salt, peber, paprika og cayennepeber og lad det hele simre 5-10 minutter. Tilsæt nok vand til at dække det hele og put en bouillonterning i sammen med roux, hvis du ikke har hældt den i før. Krydr en ekstra gang og lad det simre i halvanden time. Tilsæt en teskefuld gumbo filé powder de sidste fem minutter for at gøre gumboen tykkere. Server i skåle over ris.

torsdag den 7. juli 2016

Begynderguide til SAS Eurobonus – mest Ekstrapoint




Lad det være sagt med det samme: SAS er blevet kritiseret for at være for dyre og for at have et for lavt serviceniveau sammenlignet med andre af de klassiske selskaber, især når det gælder drikkevarer på langdistanceflyvninger. Ikke desto mindre har de efterhånden fået rigtigt gode kampagner, især til USA, og det at man ikke behøver mellemlande i London, Amsterdam, Frankfurt eller lignende skærer i rejsetiden. Fra en dansk synsvinkel har SAS nok også i Eurobonus det bedste bonusprogram, som du med lidt snilde kan bruge til at optjene point nok til en rejse uden nødvendigvis at gøre andet end det, du allerede gør i forvejen. Husk at mange bække små giver en stor å og vær forberedt på, at det nok tager noget tid at skrabe point sammen til drømmerejsen. I det mindste plejer det at tage ca. fem år, før ens point udløber, hvilket er markant bedre end hos f.eks. KLM og Air Frances Flying Blue, hvor pointene kun gælder i halvandet år.
Pointprisen for en returbillet på economy med SAS er som det billigste 10000 for indenrigs, 20000 i Norden (inkl. bl.a. Estland og Polen), 30000 i resten af Europa og 60000 til USA eller Asien. Ved siden af dette skal du selv betale skatter og afgifter. Disse svinger, men kan eksempelvis være ca. 600 kr. til og fra Chicago. Yderligere et par eksempler gives i slutningen af dette indlæg. De nævnte pointpriser er de billigste og ikke mange i antal på afgangene, mens der er flere i kategorien ”Best Availability,” som dog koster det ca. dobbelte i point. Brændstofafgift er desuden ikke med i pointprisen, hvis du bruger pointene på en rejse med et andet Star Alliance-selskab, men hvis du booker bonusrejse med SAS, skal du ikke betale separat for brændstof. Det skal du f.eks. hos British Airways.
Selvfølgelig tjener man Eurobonuspoint på flyvninger med SAS (færre med andre Star Alliance-medlemmer og desværre slet ingen med SAS Charter), men medmindre man virkeligt flyver tit eller på en højere klasse, er pointoptjeningen på dette ret begrænset. Derfor er denne guide ikke som sådan skrevet til frequent flyers eller med fokus på at opnå højere status hos SAS, men primært til ”helt almindelige” folk, som højst rejser på ferie et par gange om året og ikke rigtigt er inde i bonusprogrammernes muligheder. Nok snak, lad os se at komme i gang med optjeningen!

Partnere

Partneraftaler er jo meget snævre, hvorfor jeg blot nævner nogle af de største og forhåbentligt mest relevante for dig. Flere af disse kan hver give 5000 point, som er det samme antal, du ville få for ti returrejser på economy til Stockholm. Den undrer jeg mig over.
Nykredit: BoligBank og Private Banking-kunder kan uden videre optjene 3-5000 point årligt i loyalitetsbonus og desuden få et Master- eller VISA-kort, som giver 10 point pr. 100 kr., du bruger. Dette gælder også ved kontanthævning. Nye kunder i Nykredit modtager desuden 3-5000 point i velkomstbonus.
Codan: Kunder med hus-, indbo-, ulykkes- eller bilforsikring hos Codan får ét point for hver krone, de køber forsikringer for online. For hele familien burde det således give adskillige tusind ekstrapoint.
Callme: 500 point i engangsbonus for at oprette sig som kunde og et optjent point pr. krone, man bruger på abonnement og afdrag på ny mobiltelefon. Flere abonnementer kan samles under det samme Eurobonusnummer.
Aviser: Nye kunder kan få Berlingske i tre måneder og 5000 point oveni for 747 kr. BT har et lignende tilbud, bare med 3000 point i bonus og til 597 kr. for perioden. Står man og mangler de sidste point til drømmerejsen, er dette faktisk billigere end at købe pointene, da dette ville koste 25 Euro pr. 1000. Husk at framelde avisen igen, hvis du ikke vil have fast abonnement!
Biludlejning: Hertz, AVIS, Budget og Sixt giver normalt 500-1000 point pr. udlejning (ikke pr. dag, desværre), hvilket ikke er alverden. Som medlem af Eurobonus får du dog flere fordele, f.eks. rabatkoder, direkte adgang til højere status mm. Fordelene veksler, så følg linket nedenfor.
Hoteller: Hvis man har bestilt gennem firmaets hjemmeside, kan man få 5-600 point pr. nat hos Best Western, Scandic, Radisson Blu og flere andre. Sammenlignet med loyalitetsprogrammer som hotellernes egne eller samarbejdet mellem f.eks. Rocketmiles og Norwegian, er dette dog i den fesne ende af optjeningsskalaen.
Et lille tip til offentligt ansatte på rejse: Flere af hotellerne, som staten har indgået aftale med, er fra Scandic, Best Western eller lignende og kan stadig give point, selv om det er til statens nedsatte takst.
Nyt om hoteller: SAS har indgået et samarbejde med portalen hotels.com, hvor man gennem følgende link ( https://hotels.flysas.com/?intlid=SEARCHRESULTS+%3A%3A+header_main_section ) kan optjene 600 point pr. ophold - uanset hvor mange nætter det er. Det udvider naturligvis muligheden for at skrabe lidt flere point til sig, men det stacker desværre ikke med hotels.com's eget Rewards-program, som giver en gratis overnatning for hver tiende nat, man booker gennem dem.
Diverse andre partnere: Listen over partnere er for lang til at gennemgå det hele i detaljer, så hvis barnet skal have lektiehjælp, nogen skal have en taxa hjem fra byen, du skal have en synskorrigerende operation eller noget helt fjerde er aktuelt, så se hele listen og læs mere her: https://www.sas.dk/eurobonus/partner-index-earn/

Onlineshopping

Lidt færre point end ved partnerne, men langt flere optjeningsmuligheder, finder vi gennem portalen https://onlineshopping.flysas.com/ - denne giver adgang til optjening hos en lang række onlineforretninger som Lekmer, Euroflorist, CDON, Apple, Whiteaway, Horze, Wupti, Smartbox, Zooplus, Disneyland Paris, en mængde tøj- og skoforhandlere og bunkevis af andre. Pointoptjeningen er meget forskellig fra den ene butik til den anden, men ligger ofte mellem 10 og 50 point pr. 100 kr. Moms og fragt får man ikke point for, og der går alt fra en dag til tre måneder efter handlen, før pointene står på ens konto; der er nu alligevel meget at hente her, da  mange af de tilknyttede butikker er blandt de største på markedet. Butiksudvalget svinger til tider, f.eks. har både Euroflorist og Saxo været skiftevis inde og ude af samarbejdet, og nogle gange bliver nye forretninger tilknyttet. Hold øje med midlertidige promotions med højere pointoptjening.
Husk at du kun kan få point ved at gå ind på shoppingsiden gennem portalen eller ved at installere et plugin ved navn SAS Eurobonus Finder i din browser. Sidstnævnte skal nok gøre dig opmærksom på, hvis du er på en hjemmeside med mulighed for pointoptjening.
Portalen giver også adgang til samarbejdet i de andre nordiske lande, hvilket jeg ikke har sat mig ret grundigt ind i, hvad besparelser eller bedre optjening angår. Den finske omfatter som den eneste heavy-forhandleren EMP, for de er bare lidt mere metal end alle andre deroppe.
En lille advarsel: Jeg har en mistanke om, at AdBlock kan forstyrre kommunikationen mellem portalen og de enkelte forretninger og dermed forhindre pointoptjening. Efterfølgende opkrævning af manglende point er ret besværligt, så slå for en sikkerheds skyld din adblocker fra, før du åbner portalen.
Endeligt skal det nævnes, at hjemmesiden har ændret sig til det værre, sidst jeg skrev ovenstående første gang. Det virker til, at jeg flere gange er gået glip af point, og hvis jeg rykker for dem, kan SAS ikke finde nogen kommunikation mellem min profil og butikken. Ærgerligt.

Fysiske butikker

Et lidt kringlet, men ganske effektivt system, hvor man ofte optjener et point pr. brugt krone. Eurobonus har indgået et samarbejde med en lang række forretninger, hvor pointene efter få dage suser ind på ens konto. Når man skal betale, indsætter man sit medlemskort i betalingsautomaten (ikke Eurobonus-MasterCard, hvis du har det!), får en meddelelse om, at købet er afvist, og betaler derefter på normal vis. Det føles sært, men virker faktisk. Samarbejdspartnerne er især restauranter og barer i hovedstadsområdet, hvoraf ikke så få også tager Forbrugsforeningskort med gode procenter, hvis du virkeligt er på bonusjagt. For alle os i provinsen er der dog også muligheder, f.eks. ved undervognsbehandling hos Dinitrol eller besøg på café-kæden Vivaldi. Se hele listen her, eller hent SAS-appen til mobilen og spot på kortet, hvor de nærmeste optjeningsmuligheder er: https://eurobonus.loyaltechnology.dk/?page=shops 

Deals

De fleste kender nok til Spotdeal, Sweetdeal og de andre sider, som har midlertidige tilbud på diverse luksusgoder, ofte med en (i hvert fald påstået) rabat på op til 50%. Eurobonus +Deal (https://www.eurobonusplusdeal.dk/ ) er SAS-versionen af dette, hvor nye tilbud normalt dukker op hver torsdag og gælder i 14 dage. Det er ofte vin, bluetooth-højttalere, restaurantbesøg i København, høretelefoner, tøj i den pænere afdeling, kufferter, mærkevarekøkkengrej og lignende. Et par gange om året er danske slotsophold, solbriller fra Ray-Ban og cykler faste gæster. Pointoptjeningen her er et point pr. krone, som sættes ind på din Eurobonuskonto en måned efter købet. Du tjener dog hverken point på fragtomkostninger (levering er sjældent gratis, men er det ofte på blandede vinkasser) eller weekendtillæg ved hotelophold. En enkelt gang har jeg været ude for, at der blev opkrævet dobbeltpris på levering af to ens sengesæt, selv om de ankom i samme lille pakke, og pludselig var tilbuddet ikke helt så godt længere. Der opkræves også kreditkortgebyr, dog kun 1,39 (eller noget i den stil) ved brug af Dankort, mens det er ca. 1% ved brug af MasterCard eller lignende. Det er ærgerligt, når vi kigger på kort i næste afsnit.
En underafdeling af +Deal er deres aftale med en række restauranter i København og Aarhus. Dette samarbejde giver 33% rabat på en fast menu (dog ikke på drikkevarer) samme dag (og kun der!), hvis der fortsat er ledige pladser. Dette er dog den primære fordel, da der blot gives 100 bonuspoint pr. ordre.

Betalingskort

De virkeligt meget velinformerede og dygtige folk hos insideflyer.dk har allerede lavet en kreditkortsoversigt her (Norwegians kort er rigtigt godt og er med rejseforsikring) https://insideflyer.dk/danmark-stadig-kreditkort-uland/ - her kan du se fordelene ved et SAS MasterCard. Dog kan jeg tilføje, at kortet kostet knapt 150 kr. det første år og 295 derefter. Da der i Danmark desværre tit kommer gebyr på brug af VISA uden Dankort og MasterCard (også hos +Deal, som nævnt ovenfor), vil den ekstraudgift hurtigt æde den opsparing, du får ud af at bruge kortet. I det mindste er dette gebyr sjældent på ved brug i udlandet, på restauranter eller i mange forretninger online (også mange af dem, du kan få adgang til gennem portalen nævnt ovenfor), så der er absolut muligheder for pointoptjening her. Kortet giver også en vis købsforsikring eller ulykkesforsikring under rejser, hvis man bruger det ved betaling. Nogen egentlig rejseforsikring er der dog ikke tale om.
Normalt får man 1000 point i præmie for at have brugt kortet tre gange inden for de første 30 dage, og et par gange om året kører SAS en kampagne, hvor pointantallet stiger til 4000 eller 10000 for fem køb inden for 30 dage. Hold godt øje med de tilbud. Andre gange får man dobbelt eller tredobbelt point for at bruge det i en weekend, hvilket ikke er helt dumt, når julegaverne skal købes.
Et lille minus: Hvis du bruger kortet i en ikke-europæisk valuta, kommer der et ekstra gebyr på 0,5% oveni.
For en god ordens skyld bør SAS Travel Cash også nævnes, da det er gratis og simpelt kobles med ens Eurobonusmedlemskort. Måden, det fungerer på, er dog ret bureaukratisk. Man skal overføre penge fra ens egen bankkonto til Travel Cash, og da der ikke er kredit, kan man ikke bruge mere end det, der står på kontoen. De par gange, jeg har prøvet at overføre, har det desuden taget en bankdag, før det var klaret. Ønsker man at bruge en anden valuta end danske kroner, skal man veksle inde på ens Travel Cash-side, og den kurs plejer ikke at være favorabel sammenlignet med den, ens egen bank normalt tilbyder. Du optjener lidt ekstrapoint, 5 pr. 100 kr. ved brug i Danmark og 10 pr. 100 kr. i udlandet; andre fordele er der ikke, og du skal stadig ofte betale gebyr ved brug i danske butikker, da kortet tæller som MasterCard lige der, selv om det egentligt er et debitcard. Hvis du har overført for mange penge til kortet, koster det et gebyr på 75 at overføre tilbage til en almindelig bankkonto. Travel Cash er sikkert fint, hvis man vil være sikker på max. at bruge et bestemt beløb, men jeg kan vist ikke sige noget pænere om det, end at det er gratis.

Familiekonto

I skrivende stund (juli 2016) er det ikke muligt at oprette en familiekonto, da et nyt koncept skal rulles ud. I det gamle system fungerede det sådan, at man i familien havde hver sin konto, hvoraf en var den primære, som alle andres optjente point blev overført til en gang om måneden. Det gjaldt dog kun for point optjent efter, man fik oprettet familiekontoen; point optjent inden blev stående på hver sin konto, og det koster faktisk penge at overføre point fra en konto til en anden. Der er uvished om, hvad det nye system kommer til at indeholde, men hvis det minder om det gamle, så få familiekontoen oprettet. På den måde er det unægtelig hurtigere at tjene point nok til, at i hvert fald den ene kan rejse næsten gratis.

Brug point på andet end flyvning

Hvad nu hvis du opgiver at samle point til drømmerejsen undervejs, eller dine point er tæt på at udløbe – har hele opsparingen så været ligegyldig? Som du nok kan regne ud, er der meget andet at bruge point på. F.eks. kan de anvendes til at booke hotelovernatninger eller leje en bil, selv om begge dele koster mange point sammenlignet med, hvor meget de kan give på en bonusrejse. På +Deal kan du (del)betale med point (1000 point er ca. 30 kr. værd) og stadig optjene point på den del, du evt. skal betale kontant. Under ”Best Availability”-bonusrejserne kan du også delbetale med point, men som tidligere nævnt er pointene ikke meget værd, når man booker på den måde. På flyvninger med SAS kan du også bruge pointene på at handle toldfrit eller betale for mad og drikke, hvor f.eks. en flaske vand eller en dåse sodavand koster 600 point, mens øl og vin er i lejet 1100-2000 point. Intet af dette lyder af så meget, men under alle omstændigheder er Eurobonuspoint en måde at spare nogle penge på, uanset om man når de 60000 point til USA eller Asien eller ej. Desuden har SAS for nyligt indført et nyt system, hvor man kan bruge sine point på at byde på en opgradering (pointene returneres, hvis det ikke lykkes), om end dette pointmæssigt ser ud til at være en dyr løsning.
På et tidspunkt var 5000 point ved at udløbe på min hustrus konto, og eftersom det ville koste ca. 200 kr. at overføre dem til den primære konto og forlænge deres gyldighed, valgte vi at bruge dem på noget andet. Da vi skulle flyve tidligt om morgenen, brugte vi dem alle på at købe loungeadgang i Kastrup i forbindelse med indcheckning på SAS’ hjemmeside. Problemfrit, og da der var en pæn morgenbuffet og gode møbler i loungen, slap vi for at bruge en mindre formue på morgenmad andetsteds i lufthavnen. Hanerne med øl og vin så i øvrigt ud til at være åbne også om morgenen, hvis man er til den slags.

Afrunding og et par eksempler

På min Eurobonusside kan jeg se, at jeg først opdagede +Deal i slutningen af 2013, og point for onlineshopping faldt jeg over ved et tilfælde i sensommeren 2014. Siden da er det gået rigtigt stærkt med pointoptjeningen, endda uden at være kunde hos nogen af partnerne nævnt ovenfor. Mens jeg inden for de sidste 12 måneder har fået 4650 point for ti korte flyvninger med SAS og et par med andre Star Alliance-selskaber, hedder tallet over 22000 for brug af +Deal og onlineshopping, skønt det ikke føles som om, jeg har købt noget ud over det sædvanlige til en husstand, hvor vi kun er to.
I praksis har jeg på nuværende tidspunkt blot købt to bonusrejser, og besparelsen har været til at føle på. En returbillet til Tallinn, som stod til 1734 kr., blev som bonusbillet til en pris på 20000 point + 231 kr. i skatter og afgifter, og prisdifferencen var stor nok til at betale for to overnatninger på et pænt hotel. I en mere uheldig situation var jeg nødt til at købe en enkeltbillet til Helsinki i allersidste øjeblik, hvilket ville have kostet mig i omegnen af  vanvittige 16-1700 kr. Alle og enhver ved åbenlyst godt, hvad desperate kunder vil give, men da jeg ikke dengang samlede sammen til en større rejse, endte prisen for den tur som bonusrejse med at blive 12000 point, som alligevel stod på kontoen, og ca. 150 kr. i skatter og afgifter. Det var stadig en ærgerligt høj pris at betale, men trods alt nemmere at sluge, end hvis det hele havde været i kontanter.


Eurobonus er en jungle, som forhåbentligt er lidt lettere at navigere i efter at have læst dette, og for en god ordens skyld må jeg hellere tilføje, at jeg ikke er på lønningslisten hos SAS. Hvis noget er uklart eller skal uddybes, må I sige til, og ellers er der ikke andet tilbage end at ønske god jagt på bonuspointene og happy travels, når I kommer dertil. Tilmelding til Eurobonus kan ske lige her: http://www.sas.dk/misc_container_page/service_links_container/opret-konto/

Se også min anmeldelse af det gratis VISA-kort hos konkurrenten Norwegian og lidt om deres bonusprogram her